Jeg har i 15 år haft mange børn og deres forældre i mine hænder.
Har opsamlet erfaring fra vuggestuer, børnehaver, som ung pige i huset og i forskellige pasningsordninger.
Jeg er derfor stødt
på mange forskellige pædagogiske metoder og tilgange, som jeg aktivt bruger i forhold til børnesyn, læringsmetoder og børnemiljø.
Jeg holder mig ikke fast i noget bestemt, da det skal give mening i forhold til børnegruppen.
Jeg læser online psykologi enkeltfag med interesse i udviklingspsykologien og især tilknytningen mellem børn og forældre, deraf min Ifavnske tilgang og valg af hjemmepasning af egen søn.
Dette er også
fundamentet for min opstart af pasningsordningen.
Jeg ønsker at give forældre mulighed for at lade sit barn passe i hjemmelige, rolige omgivelser fyldt med nærvær og kram. Et sted hvor det enkelte barn ses og hvor dagen kan justeres
efter barnets behov.
Jeg er meget kreativ, hvilket ses både i indretning og aktivitetter som fx projekter og julehemmelighederne.
Jeg holder meget af udelivet, at lave bål, nyde naturen, dens dyr og årstidernes
skiften.
Derfor vil børnene møde en voksen der er oprigtig interesseret i udelivet og dens mange muligheder for udfoldelse og læring.
Min mand, Martin, arbejder i en lille butik i København med fridag
hver mandag, han er derfor blevet godkendt som mandags vikar. Dette giver mulighed for at kunne tage på lidt større ture ud af huset.